Tidsrejsen handler om pigen Sofie, hvis største ønske er, at hendes fraskilte forældre finder sammen igen, så de igen kan fejre jul som en familie. Ved et tilfælde kommer Sofie til at rejse i tiden ved hjælp af en af sin farfars opfindelser, og hun kommer til sine forældres ungdom i 1984, hvor hun vil sikre, at forældrene ikke går fra hinanden.

Handling i Tidsrejsen

Billede af en plads i Dragør, hvor Tidsrejsen er optaget

Tidsrejsen er primært optaget i Dragør, hvor dette billede er taget

Sofie vil få sine fraskilte forældre til at finde sammen igen, og kommer ved et tilfælde til at rejse tilbage i tiden ved hjælp af en af hendes farfars opfindelser. Året er 1984 og i bedste “Tilbage til fremtiden”-stil, møder hun sine forældre i deres yngre udgaver.

Men ting går galt, og Sofie bliver nødt til at rejse frem til år 2044 for rette op på de problemer, hun har skabt. Her møder hun drengen Dixie, og sammen må de bl.a. kæmpe mod en gruppe hemmelige agenter, hvis job det er at forhindre tidsrejser.

Tidsrejsen blev i 2014 vist hver dag i december kl. 19:30 på DR1.

Medvirkende bl.a. Bebiane Ivola Kreutzmann (Sofie), Søren Pilmark, Kurt Ravn (Agent Grå), Stine Stengade, Karen Lise Münster og Paw Henriksen. I rollen som Dixie sås Hannibal Harbo Rasmussen, som, da Tidsrejsen blev vist, i forvejen var kendt fra ungdomsserien Pendlerkids (2012-2014).

Baggrund

Optagelserne til Tidsrejsen blev påbegyndt i midten af december 2013. Stort set alle udendørsscener i julekalenderen er optaget i Dragør, bl.a. på Badstuevælen.