Nizzerne på Sprogø bliver vækket af deres 300 år lange søvn af tunnelmaskinerne under Storebælt.
“Den hemmelige tunnel” var DRs forsøg på at lave en julekalender med bredere appel end deres traditionelle julekalendere, som typisk har været rettet mod det mindste publikum. Serien floppede dog totalt, og er aldrig blevet genudsendt. Den var dog også meget tidsspecifik, da den hang tæt sammen med byggeriet af Storebæltsforbindelsen, som var blevet bygget i årene op til julekalenderen blev vist.
Som “Nizzerne” sås Sofie Stougaard og Nicolaj Kopernikus. I øvrigt medvirkede bl.a. Holger Juul Hansen (prof. Stjamp), og Iben Hjejle (Ida).
Du kan se introen til “Den hemmelige tunnel” herunder: