I Alletiders Julemand mister Julemanden sin hukommelse. Nisserne må derfor, sammen med rigsarkivar Bertramsen og hans datter Josefine, forske i verdenshistorien for at genskabe julemandens hukommelse.
Tredje julekalender i Pyrus-serien og samme koncept som de to foregående.
Jan Linnebjerg (Pyrus), Jesper Klein (Bertramsen), Jeanne Boel (Josefine), Paul Hüttel (Gyldengrød) og Christiane Bjørg Nielsen (Kandida/Kandis) gentog alle deres roller fra Alletiders Nisse.
Alletiders julemand blev genudsendt i 2007 og igen i 2014, 20 år efter den første julekalender om den sprælske unge nisse Pyrus, Alletiders Jul, blev sendt i 1994. Genudsendelsen i 2014 var samtidig den første visning af nogle af Pyrus-serierne siden Jesper Klein, som var med hele vejen i rollen som Rigsarkivar Bertramsen, døde i august 2011.